oSimones Bodyguard

Simones Uofficielle Fanklub

Om Simone

 Dato:

      

 

Simones Biografi - som vi kender den

Sangundervisning

Simone har både spillet violin og klaver, men fordi hun er en lidt utålmodig natur, der synes det er sjovere at spille på instrumenterne, lærte hun aldrig rigtig noderne, på trods af hendes musiklærers utallige forsøg.

Simone startede ca. 9 år gammel i børne-gospelkoret ”Himmelsus”, ledet af Signe Walsøe. Kort efter hendes start i koret, begyndte Simone også til privatundervisning hjemme hos Signe Walsøe.

Simone har lært en masse af, at være sammen med Signe. Bl.a. har Signe lært Simone at aflaste stemmen, ved at synge med maven. Signe har også været god til at holde Simone på jorden, og mindet hende om at det skal være sjovt at synge og optræde. Hun har også lært Simone, at hun skal huske sig selv og mærke i maven, hvordan hun har det. Selvfølgelig har de også pjattet, grinet, snakket lange, dybe samtaler og hygget. Det hører jo alt sammen med.

Efter Scenen er din

Simone har fået en professionel sanglærer, Karina Nus, efter hun vandt ”Scenen er din”. Karina har været i lære hos Kathrine Sadolin, og har vist Simone nogle af de forskellige, specielle sang-teknikker, der findes – på den gode måde! De har f.eks. også brugt tid på fjollerier, at stå på hovedet i stuen og konkurreret i deres egen konkurrence – hvem der kunne holde tonen længst, med en ½ hakkebøf i munden (burde man nok prøve engang).

Simone har i det sidste år (efter hun vandt Scenen er din) haft RIGTIG meget sangtræning, hvilket resulterer i, at Simone nu selv begynder at kunne høre det. Simone har udviklet sin stemme meget – f.eks. kan hun flere ting nu end hun kunne før – bevidst i hvert fald. Det er en rigtig sjov oplevelse for Simone.

<< Forrige side  -  Næste side >>

 

Copyright© 2008 Simone-e-fan.dk